Skybrud er blevet et velkendt fænomen i Danmark, hvor kraftige regnskyl på kort tid kan sætte både infrastruktur og borgere under pres. De senere år har flere store skybrud sat rekorder og givet anledning til debat om klimaændringer og byernes kapacitet til at håndtere ekstreme vejrforhold. Men hvordan har udviklingen egentlig set ud set over en længere periode, og hvor hyppige er skybruddene blevet?

I denne artikel dykker vi ned i tallene bag de danske skybrud gennem de sidste 20 år. Med udgangspunkt i statistik og konkrete eksempler undersøger vi, hvordan definitionen på et skybrud er blevet fastlagt, og hvordan man måler disse vejrhændelser. Vi ser på udviklingen i både hyppighed og intensitet, og kortlægger, om visse egne af Danmark rammes hårdere end andre. Endelig retter vi blikket mod fremtiden og ser på prognoser samt muligheder for tilpasning i et klima, hvor skybrud sandsynligvis vil blive endnu mere markante.

Formålet er at give et nøgternt og faktabaseret overblik over skybruddenes omfang og udvikling – og dermed et solidt grundlag for forståelse og diskussion af de udfordringer, Danmark står overfor.

Definitionen på et skybrud og hvordan det måles

Et skybrud defineres i Danmark typisk som en yderst intens regnhændelse, hvor der falder mindst 15 millimeter nedbør på 30 minutter eller mindre. Denne definition anvendes af både DMI og andre meteorologiske institutioner for at adskille skybrud fra almindelige kraftige regnbyger.

Målingen af skybrud foretages via automatiske regnmålere, der registrerer nedbørsmængden med stor tidsmæssig opløsning.

Du kan læse meget mere om anlæg til sikring mod skybrud her.

Dataene indsamles løbende og analyseres for at identificere, hvornår og hvor ofte skybrud opstår. Ved at sætte et klart, kvantitativt kriterie for skybrud, bliver det muligt at sammenligne forekomster over tid og sted, hvilket er afgørende for statistiske analyser og for at vurdere udviklingen i skybruds hyppighed og intensitet.

Udviklingen i hyppighed og intensitet

Over de seneste 20 år har både hyppigheden og intensiteten af skybrud i Danmark vist en stigende tendens. Ifølge data fra DMI er antallet af registrerede skybrudsdøgn næsten fordoblet siden begyndelsen af 2000’erne. Særligt bemærkelsesværdigt er det, at de mest ekstreme hændelser – hvor nedbøren overstiger de gængse definitioner for skybrud – forekommer oftere end tidligere.

Statistikkerne viser også, at der i dag falder mere vand på kortere tid under disse hændelser. For eksempel var den gennemsnitlige nedbørsmængde under skybrud i 2000’erne omkring 16 mm på 30 minutter, mens tallet i 2020’erne er steget til over 20 mm. Denne udvikling peger på, at klimaændringer spiller en væsentlig rolle i den øgede risiko for skybrud, hvilket bekræftes af både nationale og internationale studier.

Samlet set understreger tallene, at både byer og landområder i højere grad må forberede sig på flere og kraftigere skybrud i fremtiden.

Regionale forskelle og særlige hotspots

Når man ser på forekomsten af skybrud i Danmark over de sidste 20 år, tegner der sig et tydeligt billede af regionale forskelle. Statistikken viser, at byområder som København og Aarhus ofte rammes hyppigere af kraftige nedbørshændelser sammenlignet med det øvrige land.

Dette skyldes blandt andet den tætte bebyggelse og de mange impermeable overflader, som forstærker konsekvenserne af kraftig regn. Særlige hotspots for skybrud findes desuden langs den jyske vestkyst og i Sydøstjylland, hvor lokale vejrforhold og terrænforhold kan give anledning til ekstra kraftige byger.

Eksempelvis oplevede Odense og Esbjerg flere ekstreme hændelser i perioden 2011-2014, hvilket hænger sammen med både lokale klimatendenser og geografiske forhold. Samlet set viser data, at det ikke kun er hovedstadsområdet, der er udsat; også mindre byer og landområder kan rammes hårdt, dog med forskellig hyppighed og intensitet afhængigt af regionale mønstre og mikroklima.

Fremtidens skybrud: Prognoser og tilpasning

Fremtidens skybrud forventes at blive både hyppigere og mere intense som følge af klimaforandringerne. Klimamodeller peger på, at især de kraftigste regnhændelser vil øges i både omfang og styrke, hvilket betyder, at flere områder vil opleve oversvømmelser og store skader på infrastruktur.

Prognoser fra DMI viser, at der i midten af det 21. århundrede kan være op til 30-40 % flere ekstreme nedbørshændelser sammenlignet med i dag. For at imødegå disse udfordringer arbejder kommuner og forsyningsselskaber allerede nu med klimatilpasning, der blandt andet omfatter udbygning af kloaksystemer, etablering af regnvandsbassiner og grønne områder, der kan opsamle og forsinke regnvandet.

Derudover spiller borgernes egen indsats med for eksempel regnvandshåndtering på egen grund også en vigtig rolle. Fremtiden stiller store krav til både planlægning og samarbejde, hvis samfundet skal være rustet til de mere ekstreme vejrhændelser, der forventes at præge de kommende årtier.